Trine DJ – blog #81

Her er Charlie, aka Lille Bøf

Nu sidder jeg langt om længe ved tasterne igen, og nyder en kort tid for mig selv, mens min snart 5 måneder gamle søn ligger i barnevognen og sover. Bloggen har ændret karakter en del gange efterhånden. For 8 år siden startede den som en rejseblog, som fulgte mine eventyr og træning som freestyle skiløber. Derefter blev det en skades-blog, hvor jeg gennem 6 år trænede mig op igen, fra to store knæskader som fyldte meget. Så blev det en ny identitets-blog, hvor jeg tog nogle store valg og omprioriterede en masse ting i livet. Og nu står jeg endnu engang, i den største omvæltning i livet, som “mor”, og spørger mig selv, hvem jeg mon er nu? For jeg er hverken den gamle Trine som skiløber, træner, instruktør, eller den nye Trine som mor endnu. På film bliver man mor fra første sekund, din baby kommer til verden. I min virkelighed, tager det tid at lære mor-rollen at kende. Jeg er lidt i ingen-mands-land og famler i blinde for at finde mig til rette og prøve at kombinere det gamle med det nye, på bedst mulig vis.   Livet er blevet større og mindre på samme tid. Med et mini-menneske på armen bliver det ikke større, og de mest stille og helt rolige tidspunkter, med min mand, søn og hund, kan føles som det vildeste nogensinde, eftersom følelserne suser rundt, i en ellers helt smadret mor-krop. Samtidig var der ikke en eneste ting fra livet før, som jeg havde lyst til at ændre på eller skifte ud. Men realiteten er, at størstedelen af de ting jeg trivedes allerbedst i, pt ikke er en del af mit liv, nu hvor Charlie er kommet til. Det handler om noget andet nu. På den måde er livet blevet mindre og mere snævert.    

Et af de sublime øjeblikke, på toppen af en dansk skibakke, med vores lille champ sovende på mavsen

Snævert i form af at det hele handler om den lille Bøf, og jeg derfor bl.a. takker nej, til at tage afsted som underviser på skiture denne vinter. Noget jeg ellers har kæmpet for at kunne de sidste par år, for endelig at tjene nogle penge på det jeg elsker at lave. Jeg synes det er fedt at undervise, træne andre og rykke deres niveau, lære fra mig, se at der sker en udvikling.   Min nye rolle, er nu som “træner” for Charlie de næste 18 år.  Det er vidst ikke noget man bliver rig af, tværtimod, hehe, men rig på nye unikke oplevelser i bagagen, som jeg ikke kan få på egen hånd. Jeg prøver virkelig at nyde tiden nu og det bliver heldigvis nemmere måned for måned. Har aldrig syntes nyfødte babyer er supersøde, men allerede efter 2-3 måneder bliver de pludselig mini-mennesker, og så bliver det hele lidt mere håndgribeligt. Selvom alle siger man skal nyde sin baby LIGENU, så glæder jeg mig også til, at Charlie bliver 2-3 år gammel. Hvor jeg føler at mulighederne åbner sig og hvor jeg for alvor kan være dén mor jeg glæder mig til at være for Charlie. Jeg øver mig hver dag i, at det er okay at der ikke sker så meget lige nu. At behovet bare er hygge og nærvær hver dag, og ikke de store oplevelser udenfor, som jeg selv er drevet af. For hvis jeg skal være ærlig – så er jeg ikke den mor som siger STOP TIDEN mens jeg har et spædbarn, som ikke kan noget, andet end at være pisse sød og krævende. Men det er nok lige præcis her, i denne fase at jeg selv udvikler mig allermest. Og det driver mig også. For ALT hvad Charlie oplever, er første gang han oplever det nogensinde, og det er MIG der viser ham det, lære ham det, og erfarer en masse ting, både ham og jeg. Så selvom det er svært at kende mig selv vi øjeblikket, er det et spørgsmål om tid. Det tager tid at adskille sig fra alt det gamle, og opbygge den nye hverdag hvor tryghed for ham og spontanitet for mig skal findes i en hård-fin balance.   Så min træner-rolle har fået et andet perspektiv nu. Et perspektiv som alle andre med en baby/børn i familien sagtens kan sætte sig ind i, den klassiske leverpostejs-dansker-hverdag, som jeg ALDRIG nogensinde har ville ha, men hey,  leverpostej smager sku meget godt når den lunes og får lidt ekstra kærlighed.  

Det der sker her, er at Charlie har skreget alt for længe og går pludselig (endelig) kold, dog med hænderne inde i hans fars mund, hvilket bliver en meget akavet stilling, eftersom en far aldrig ville vække sin søn fra en mulig lur!

Jeg følte mig ret uheldig, at få et ekstra langt break fra den aktive hverdag, eftersom mine mavemuskler naturligvis blev delt under graviditeten, men desværre ikke voksede sammen af sig selv. Dertil fulgte jeg et genoptræningsprogram, med røvsyge vejrtrækningsøvelser i et par måneder, hvor det eneste aktivitet jeg måtte lave, var gåture med barnevognen. Det føltes ligesom mine skades perioder med genoptræning af knæene, hvor tålmodigheden virkelig skulle findes frem. Det værste du kan bede mig om er, ikke at lave noget aktivt og bare holde mig i ro. Jeg bliver SKØR. Mange andre havde set det som Guds gave til at få et break, men jeg bliver så understimuleret og i dårlig humør af ikke at røre mig. Nu er mavemusklerne vokset sammen igen, men overbelastning kan få dem til at dele sig, så jeg er yderst påpasselig med træning og dårlige bevægelser. Jeg ville ønske, at jeg kunne give den gas, være “Super-fit-mom” som sparker røv umiddelbart efter fødslen og komme hurtigt tilbage til hvad jeg jeg kunne – for det forventede jeg i høj grad – men sådan blev det ikke. Det tar sin tid, det har jeg accepteret, jeg passer på min krop og laver kontrollerede gulv øvelser hver dag. Til gengæld er den læring jeg har fået med, ret unik. Der er nemlig meget få folk derude, som ved hvad der skal gøres med delte mavemuskler. De færreste personlige trænere, de færreste med mor/baby hold, de færreste læger og fysioterapeuter – jeps jeg prøvede at snakke med dem alle, men fik intet konkret hjælp af nogle. Derfor føler jeg mig ekstra godt udrustet til at hjælpe andre nu, efter selv at være kommet om på den anden side. Så hurra for, altid at kunne tage noget med videre, fra de bump der kommer på vejen. Hold kæft hvor bliver man klog, hver gang livet udfordrer én.  

…Man finder altid en løsning…

Trine DJ BLOG #80

Jeg spoler lige tiden to måneder tilbage, hvor freelance fotograf Camilla Hylleberg kontaktede mig, og spurgte om  jeg var frisk på at filme en episode af ” A passionated talk”, på min næste skitur. Klart jeg ville være med, og inden længe havde hun i samarbejde med flere forskellige brands, bla. min hovedsponsor Salomon, skaffet udstyr og en kæmpe Volvo, for at besøge mig i Norske Tyin. Her var jeg med som skiinstruktør,  for mit gamle studie, Paul Petersens Idrætsinstitut, hvor jeg som underviser havde til opgave, at give begyndere såvel som eksperter den bedste og sjoveste uge på bjerget.

Vi varierede skiløbet og undervisningen, så der både var niveauinddelte grupper, samt frivillige workshops undervejs på tværs af skiere/snowboardere. Dertil blandede vi forskellige stilarter indenfor skiløb, så folk både blev undervist alpint, i offpisten og selvfølelig den mere legende og eksperimenterende tilgang til skiløbet, i form af hop, tricks, piruetter, baglænskørsel, makkerøvelser mm.

IMG_2098.jpg
Der gives Individuel feed-back 

Området var lille og lokalt, 3 træklifte i alt, og for det meste kun 1 enkelt åben. Men vejr- og sne forholdsmæssigt havde vi de vildeste to uger man kunne forestille sig. 8 ud af 12 dage havde sneen væltet ned hele natten. Vi havde hele området for os selv, og kørte bjerget tyndt for first tracks dag ug og dag ind. Der var alt fra grøn til sort piste, så turene blev ikke ligeså ens som først forventet!

IMG_2099.jpg

Camilla og hendes crew filmede nogle timers undervisning undervejs på den blå. Hvorefter de tog videre, længere op i Norge, for at toure op og få nogle velfortjente sving. Målet med videoen var en stemningsfyldt, jordnær og mindre actionpræget lille film, med snak om levevejen og passionen for skiløb.
Resultater blev super gennemført, så nyd den her:

Jeg var godt misundelig på de ture de fik med i bagagen, da jeg fremadrettet også selv ønsker at bruge mere tid på at gå opad i naturen. Tænker også det bliver en fin måde at have baby med på skitur, på ryggen og med mindre fart på end normalt. Jeg tog selv et par små ture undervejs på turen, bare for at afprøve mit nye touring set-up fra Salomon, som viste sig at fungerer pivgodt.

Det var nogle skideskægge uger, og jeg er glad for at jeg tog med! Der var ellers en del blandede meninger udefra, om det nu også var smart at jeg tog afsted på ski, da jeg på daværende tidspunkt var midt i min gravidlitet, og begyndte at have en permanent mavse. Jeg anede intet om, hvordan ens min fysik og psyke ville være undervejs, som heldigvis viste sig ikke at være noget problem. Klart at der er en risiko for at vælte eller blive kørt ned på ski, men den er for mig ikke større end at sætte sig bag rattet til arbejde hver dag. Så jeg synes helt klart ikke man skal sætte en stopper for de ting der giver mening for en selv, undervejs i en gravilitet, for at undgå eventuelle risici. Så gror vi sku alle fast og bliver ulykkelige af et trivielt, påpasseligt mormor liv. Jeg er blevet klogere på,  at alle graviliteter er forskellige, og min heldigvis har været pærelet og uden synderlige fysiske problemer undervejs (udover lidt med lænden/halebenet, som er gået i sig selv nu.). Så gudskelov at jeg sagde JA til jobbet og havde det godt undervejs.

Jeg hygger mig også stadigvæk i skoven på mountainbike med min hund, løfter tunge ting hver dag på mit arbejde, udnerviser i mobility, yoga og funktionel træning. Generelt gør massere af de ting som en (hysterisk) gravid ville fraråde, men som min krop er vant til, og dermed ikke mærker nogle gener af. Det fedt mand, jeg nyder det hver dag, og synes mest af alt det er hyggeligt med en baby INDENI i maven. Jeg er dog meget i tvivl om jeg synes det er ligeså hyggeligt og nemt at have baby udenfor maven om et par måneder. 😉


Kroppen er blevet 5 kg tungere end den plejer at være, og føler mig mere voksen med den seriøse kampvægt på 50 kg;)

Distortion er netop ovre, og jeg tog mig selv i ikke at være klar over, at det var nu… De sidste par år har ellers været skælsættende til Distortion. Jeg husker tydeligt sidste år, at jeg fortalte folk at Rasmus og jeg netop havde skrevet under på et hus, der var dukket op ud i det blå. Og året forinden, var jeg netop flyttet ind i Rasmus’ lejlighed hos ham, mens folk rystede på hovedet af mig, eftersom det var så nyt at ingen havde hørt om manden før. Og i år – ja i år blev det skippet helt, til ære for en fed mave. Der er endnu engang nye boller på suppen – skal lige vænne mig til den, men  jeg kan faktisk rigtig godt lide dén suppe!

TRINE DJ BLOG #79

Foråret har ramt terrassen i Herfølge. Vi bliver loadet med D-vitamin og mad på grillen de fleste dage. Jeg har ikke kigget mig tilbage og skænket livet i København en tanke endnu. Jeg savner hverken det sociale i myldret, café besøgene eller overboen i lejligheden.


Photocredit: Charlotte Leroy

Til gengæld har jeg en gang eller to, henover vinteren, haft et kort break-down, af savnet til det HELT frie liv, som jeg kort tid forinden havde. Det frie liv, som ikke holdt mig tilbage fra en spontan tur til bjergene. At swipe igennem folks vinter med deep powder, har været mærkeligt ikke at være en del af på samme plan som tidligere. Det er første gang, jeg mærkede konsekvenserne af pludselig at prøve at have et job, et hus med et lån, og nogle prioriteringer som har ændret sig med tiden, som dermed gør, at jeg ikke bare kan køre ego-showet og skride fra det hele når jeg føler for det. Men når jeg derefter kigger på det store billede, af min nuværende hverdag, omgivelser i naturen og dage fuld af kærlighed, er jeg slet ikke i tvivl hvorfor jeg undværer nogle flere ture.

Den umiddelbart sidste undervisningstur i år, starter på mandag! Som skiinstruktør for mit gamle idrætsstudie, Paul Petersens idrætsinstitut. Et år jeg virkelig nød, lærte meget af, og udviklede mig særligt undervejs. Så jeg glæder mig til at skulle skabe rammerne for en tur, som de nuværende studerende ikke kommer til at glemme. Det er et topdollar selskab jeg kommer til at befinde mig i, 12 dage, i norske Tyin.

Dreamteam i østrig
Hvert år, er Rasmus’ familie på skitur i uge 4, og denne gang var vi begge inviteret med, traditionen tro – i østrigske  Königsleiten! Hjemmefra havde jeg, i en ægte rødvins-brandert, arrangeret med min venindes nye kæreste, at de alle sammen skulle med derned, og utrolig nok var ideen ligeså fed i ædru tilstand. Så vores fem venner, heriblandt mine to bedste veninder gennem 15 år: Mette & Frederikke, bookede en lejlighed i byen, og joinede familie skituren halvdelen af tiden!

Det var megaskægt…. og pæn skørt – da vi endelig skulle introducere dem, til deres første afterski (!) hvilket var en noget anderledes “bytur “end på de danske diskso’z derhjemme.  De endte dog med at æde både schlager-musik og tysk dakke-dak råt! 


Oliver-glad himself! Han er single – men nok kun lidt endnu 😉


Og hvis nogle kan skabe de rigtige rammer, så er det min svigermor når hun er i hopla! 

Det var et absolut DREMTEAM! Sådan en tur her har jeg glædet mig til hele livet, og kommer til at leve højt på længe.   Jeg nød turen ekstra meget denne gang, uden noget arbejde, en kort pause som underviser og ingen forventninger at leve op til. Ren og skær – hygge! 

Herfølgelivet
“Skovslottet” og Herfølgelivet, er ved at tage mere form. Vi er så småt i mål med soveværelse, køkken/stue og har allerede nye planer om at nedlægge et værelse og lave os et bryggers. De kedeligste penge, som jeg kan forestille mig at bruge, men virkelig gavnligt når man har en hund, massere udendørs interesser, og en skov med sø og mudder som konstant bliver slæbt med ind.
Desuden har vi et større projekt sø-rensning henover foråret. Hvis du lige står og mangler omkring 200 flotte fisk, heriblandt 2 x 1 meters Stør og et par koi-karper, så sig endelig til. Søen skal renses for fiskelort og vende tilbage til en stor naturlig svømme-sø, med klart vand ned på 3 meters dybde.

Forresten er Rasmus gået i gang med et sideløbende hygge projekt, som jeg er yderst fan af. En storm væltede en del træer ude på grunden, så dem er han ved at skære ned, og hænge op i de stadig levende træer, som stille og roligt former sig, til vores egen natur legeplads i højderne. Hurra for lille-pige drøm der går i opfyldelse!  


En trappe, op til balance gang med gelænder, som fører videre til en trappestige, som ender oppe på et stort plateau, i 4 meters højde. En dag former den sig til en OCR-lignende bane, og du skal være meget velkommen til at komme og prøve, hvis du ligesom jeg – heller ikke kan lade vær’ 😉 

Næste gang er vi i Norge, med bl.a. en ultra sej kvinde bag kameraet, i håb om at være kreative!
Stay tuned!

TRINE DJ BLOG # 78

BEST OF BOTH WORLDS ♥

Denne blog tager udgangspunkt i et minde, som jeg fik på facebook for leden, og som i den grad satte nogle ting i mit liv, på en tidslinje, som bliver ved at gå igennem mit hovede, om og om igen. Bare for at prøve at forstå, hvor meget der pludselig er sket, på meget kort tid. Der har altid skulle ske noget nyt hver dag i mit liv, ellers røv kedede jeg mig. Og gerne noget som ikke alle lavede. Den mentalitet sidder stadig i mig, men kommer ikke til udtryk på sammen måde længere…

For 14 år siden kørte jeg mit første Slopestyle DM, 11 år gammel, og så baggy tøj at jeg ingengang villle kunne passe det i dag.

Det efterfølgende facebook minde, er hvor jeg står øverst på skamlen, foran skidronningen Anja Bolbjerg, netop vundet min første flaske champagne, og kke tilnærmelsesvis gammel nok til at drikke den, trods jeg er fra alberslund…

Mindet for 8 år siden, viser et billede, hvor jeg går i højere i halfpipen end jeg overhovede tør tænke mig til idag. Højere end de få danske kvinder, som ellers har lagt deres tid og træning i en pipe. Jeg drømmer mig stadig, engang i mellem til, hvad den rette træning her, kunne have ført til…

Jeg er pave stolt af, at tænke tilbage på denne tid, med twintip ski under fødderne, og de mange oplevelser som hørte til. Nu er der nye boller på suppen!

Jeg har netop lagt et billede op, fra Snowcamp, SURF & SKI’s testtur, hvor jeg er med som ski instruktør og undervise. Denne gang er jeg hjemvendt til et stort hus, et job i det danske, den lækreste lille nye konge på Skovslottet, ved navn Tarzan og en mand, som for tre uger siden, gav mig den fineste ring på fingeren, som jeg sagde ja til at bære resten af livet…

Når en ægte mand gør sig så umage, hver eneste dag, for at gøre dig glad, bliver det et KÆMPE STORT JA TAK herfra! https://www.facebook.com/rasmus.hansen.522/videos/10215964559959595/?id=1006995634

Tarzan ♥

Well… what the fuck – hvad skete der lige? Åbenbart EN HELT MASSE, på meget kort tid.
For 5 år siden så mit liv helt anderledes ud. Stadig på ski sæson, med nogle knæskader der både satte fysiske og psykiske spor. Couchsurfede fra lejlighed til lejlighed, uden en base. For to år siden stod jeg igen med nye planer, som  næste step fra atlet til instruktør, tog en udddannelse og blev dermed modig nok til at springe ud i nye ting. Og nu er tingene altså kommet rullende ind over mig, på under 6 måneder. Disse ting er normale nok for folk herhjemme, men for mig er det et helt nyt eventyr, da jeg ikke har haft en fast base i DK i mange år.

…Jeg kan ikke kende mig selv, og ved alle folks dejlige lykønskninger, tager jeg mig selv i at grine og ryste lidt på hovedet, når jeg fortæller om mit nuværende liv. Fordi det er surrealistisk for mig. Jeg kan ikke forstå jeg er så heldig, at efter så mange års rejse, hvor jeg har føjtet rodløs rundt, på den ene sæson efter den anden og udviklet mig sindssygt meget, men ikke haft en skid stabilitet herhjemme – alligevel – ender med at komme direkte hjem til sådan en forandring af en hverdag, med så meget mening og nye udfordringer. Jeg nyder det i højeste grad.   

Det har været nogle store skridt at tage, men jeg prøver bare at følge min mave fornemmelse, go with the flow og føle mig modig i selskab med min kommende mand, til at springe ud i hele lortet. Og jeg må indrømme, at jeg aldrig har haft det bedre. Det er en magisk følelse pludselig at mærke, som jeg ikke troede jeg skulle få, af sådanne omstændigheder. Jeg har faktisk altid negliceret det “normale  liv” ekstremt meget, og aldrig håbet jeg skulle blive en del  det. Aldrig være fanget på skole bænken og med faste udgifter – MEN, jeg er hoppet lige i fælden, og det føles helt rigtigt.  Nye rammer er skabt, og det er den fedeste følelse, at se hvilken udviklende proces jeg har været i, og ikke mindst hvilken der er som følge nu. Jeg elsker at udvikle mig, det skræmte mig at det var i denne retning, men jeg vil ikke se mig tilbage mere. Jeg hviler så dejligt i disse nye omgivelser, og kan mærke en ro der ikke kan erstattes med noget andet.

På testturen nåede jeg et shoot med Flo Gassner bag kameraet, med det nyeste PUYA tøj som forhandles af Nordicsportswear, som Surf og Ski Aalborg var behjælpelige med at skaffe mig. Tak til jer, og tak til Salomon og Hestra for årets fedeste gear. Enjoy et par lækre skud fra Sölden.

© Flo Gassner

© Flo Gassner

© Flo Gassner

© Flo Gassner

TRINE DJ BLOG #77 – STUBAITAL

Selvom sommeren har været helt fantastisk i år, er det vanvittig lækkert når kulden tager over og vinteren nærmer sig. Så er der nemlig altid massere ture i kikkerten, godt selskab og skiløb på forskellige bjerge at se frem til.

Uge 43 blev første efterårstur, sammen med Sports Efterskolen Sjælsøslund, hvor jeg underviste på deres skilinje Copenhagen Ski Academy. Jeg synes det er en ren fornøjelse at være afsted med unge, skihungrende og seje mennesker. Der er så meget stemning og gå på mod, som smitter, og gør ens arbejde super meningsfyldt.

Vi ankom dog til de værst tænkelige forhold, jeg nogensinde har oplevet. Ren is og sten overalt på gletcheren.  Ikke optimale undervisningsforhold. Følte mig på en vis heldig, at have haft så mange gode dage på ski, for at kunne sammenligne disse forhold …  Gad vide om mine børnebørn nogensinde kommer til at stå på ski på en gletcher? …

P1633612

Men som instruktør må man deale med omstændighederne og få det bedste ud af det. og det fik vi!

Desuden fik vi også noget sne midt på ugen, som reddede skiløbet og undervisningen en del, trods det resulterede i stor liftkø. Men så var det heldigt at liften ikke er en nødvendighed i snowparken – her hikede vi nogle boxe, øvede swicth kørsel (baglæns) og afsæt på pisten.

P1644686

Desuden lavede vi massere gøgl om eftermiddagen i dalen,  som både gik med at sole sig,  løbe en tur i den tynde bjergluft eller flyve med drone for at få nogle fede skud. En eftermiddag satte jeg noget off-snow undervsining på benene – for at vise ungerne hvor meget park skiløb, man rent faktisk kan træne UDEN FOR parken. Det vil sige, alle afsæt, rotationer, balance og stabilitetsøvelser på jorden, gavner ens udvikling i parken og ikke mindst kropsforståelsen som følger med.

IMG_2416 2

Jeg bliver høj af at undervise, når jeg brænder for at give mine erfaringer videre, i noget hvor min passion virkelig skinner igennem. Det behøver ikke udelukkende være ego-skiløb mere, hvor jeg kun skal tænke på at udvikle mit eget skiløb. Med en så bred vifte, er det fedt at give oplevelser og kunnen videre, til andre som ser det unikke i det. Det er en intens uge at være sammen med mennekser hver dag du ikke kender, og hele tiden skal være på, for at give det bedste videre. Men samtidig giver det super meget energi, i og med at din umage høster smil og du kan se udvikling hos eleverne. Så det er klart det hele værd.

IMG_2715

P1655433

Til denne tur jeg jeg loadet med nyt gear.
Med Salomon på hardware delen, afprøvede jeg min nye hjelm, med MIPS, som er en bevægelig skald indenunder hjelmen som, ved store stød, drejer med og dermed fordeler trykket over hele hjelmen, så dit hovedet ikke får et hårdt slag ét sted. Jeg håber ikke at det er noget jeg kommer til at teste, men hvis det en dag sku ske, er jeg tryg ved, at der er gjort noget ekstra ved sikkerheden på mit hovede!

Skærmbillede 2018-11-06 kl. 09.01.55

Samtidig var jeg afsted på et par nye race GS ski. For 2 år siden havde jeg aldrig haft et par piste ski på før, så jeg prøver stadig at vænne mig til det. Nogle er lettere end andre. Disse faldt mig ikke helt naturligt, da de ikke er ligeså lette at arbejde med, som tidligere, så det er nok netop dén ski jeg kan udvikle mig meget på, og begynde arbejde mere med. Glæder mig til nogle flere tekniske ture for at få finjusteret detaljerne igen.

P1633774

Desuden har jeg været prøve kanin for et relativt nyt tøj mærke, PUYA! Det er en tysk mærke som i virkeligheden har et japansk navn, der udtales ligesom “PURE”. Det er et bæredygtigt tøj mærke, som genanvender alle materialer. Jeg er hverken veganer/vegetar eller får sorteret mit skrald 100 % rigtigt hver dag. Men jeg prøver at have miljøet mere og mere i tankerne med tiden, og ét af de steder jeg måske kan vise det, er højt sandsynlig med skitøj! 😉
Jeg har kørt i det, i en uge og det kan varmt anbefales at investere i! (Dette er ikke en reklame.)
Jeg synes tøjet er for fedt! Har alle de rigtige og tekniske funktioner som man bruger i bjergene.
Så jeg takker Surf og ski i Aalborg for hjælpen, og er sikker på de også kan hjælpe DIG når du står og mangler sprødt gear til den kommende sæson. Skriv til mig for evt. råd.
God vinter til alle – du kan følge min her, snarest går til Østrig igen på SNOWCAMP,  Surf og Skis testtur.

P1644086

PHOTO CREDIT: JAKOB SKOV