TRINE DJ BLOG #76 – Starten på Herfølge livet

Du ved at du har truffet den rigtige beslutning om, at købe et hus, når du gladeligt betaler en ekstra flybillet, for at komme tidligere hjem fra Spanien. Når det kribler så meget i fingrene for at se resultaterne dernede, og hver samtale ender i drømme og muligheder hjemme på grunden. Pt. er tankerne en beach volley bane, klatrevæg mellem træerne, forhindringsbane i højderne, udendørs træningsareal, udlejningsmuligheder mm. Der skal nok sorteres lidt i det undervejs, men med Rasmus’ ekspertise og min energi er jeg ikke i tvivl om dén grund bliver lige efter vores hjerte en dag! Jeg har altid haft citatet i mit hoved “My goal is to build a life i don’t need a vacation from”, og med ovenstående beslutning er jeg ret sikker på jeg nærmer mig…

pic44

Vi har boet der 6 dage, haft familie og venner på besøg alle aftener, glemt tiden mens den har stået på maling, øl og pizza på terrassen, og generelt bare nydt at udforske stedet lidt mere.

pic33

På grunden gemmer der sig en lade, fyldt op med mærkelige ting. Gamle og mange værdiløse, men ting som har brugsværdi. Når vi mangler et eller andet, går vi på jagt i laden og finder for det meste noget midlertidigt skrammel. Når ja helt værdiløst er det ikke – der gemmer sig bl.a. en motorcykel inkl. camp-let, en ATV’er og havetraktor. Sååå det almindelige arbejde rundt på grunden bliver spicet op med nogle hestekræfter, det er latterligt skægt 😀

pic55

Jeg sidder i flyet på vej hjem fra Spanien. Vi har været til det mest fanatiske bryllup. Vores sødeste, fynske ven har fundet sig en smuk spanioler, som de fejrede med 11 nationaliteter, i eksotiske omgivelser. Stort tillykke i to<3

pic22

Jeg synes jeg er omringet af mennesker som alle går et nyt kapitel i møde i livet. Jeg synes voksenlivet banker på døren hos de fleste. Selv alle dem som ikke vil være ved det, (det er bla. mig selv). For mine tætteste går vejen fra arbejdslivet til nyt hus og studie, og fra studie til arbejdsliv og kæreste. Brormand fra en professionel skikarriere til studie… Nogle med baby i maven, andre med forlovelsesring på fingeren. Der er intet af det som burde komme bag på nogle – det er jo en del af livets naturlige gang i vores alder. Men hold da kæft den alder kom pludselig, og overhalede mig indenom. For blot 1 år siden havde jeg knapt tænkt en voksentanke, nu har jeg sprunget ud i det og gabt over den største kage min mund nogensinde har skulle rumme. Ja det skræmmer mig, men fuck hvor føles det helt fantastisk.

Om nogle måneder kommer vinteren snigende. Jeg er ved at have fyldt kalenderen op med undervisningsture på ski. Som instruktør på Surf & Skis snowcamp, med Sjælsølund sports efterskole og med mit gamle yndlingsstudie Paul Petersens Idrætsinstitut. Det bliver dope at komme lidt tilbage på hjemmebane. Eventyret er dog lige nu videre størst i Herfølge! 😉

pic11

 

TRINE DJ BLOG #75 – “voksen”liv

Hvis min personlige udvikling fortsætter i dette tempo, er jeg 80 år i næste måned!
For satan der sker nogle ting på det helt syge level for tiden. Jeg breaker den bare med det samme. Sigøjner Trine (ja det mig) og min dejlige kæreste, har lige købt et hus. Rasmus og jeg vidste ikke, at vi havde et drømmehus derude – vi har faktisk aldrig kigget på noget som helst, men pludselig dukkede det op, og nu flytter vi ind om 4 uger.

VELKOMMEN TIL SKOVSLOTTET!

Skærmbillede 2018-05-15 kl. 16.09.00

… Huset ligger i Herfølge. Eftersom jeg har fået arbejde i Køge er jeg ved at danne mig et indtryk af folks syn på Herfølge. Folks første reaktion er bare at grine, og se uforstående på os!? Heldigvis er det som om, at når man kommer fra Albertslund og Lolland, at barren ligesom ikke er skide høj for hvilken luksus et hjem skal indebærer. Billedet taler for sig selv. Hvad man ikke kan se derpå, er en 600 kvadratmeter lade, en lille hyggelig sauna og 7000 kvadratmeter skov. Selve grunden er det dobbelte, og søen er biologisk selvrensende svømmesø. Vi har købt os et gammelt gartneri/nedlagt landejendom og er fuldstændig op at ringe, over de muligheder der byder sig sådan et sted. Vi skal have en meget stor, privat legeplads. 😀

38255350_10214230428967123_4142459475539787776_n
Vi glæ’er os!! 

Det er et par måneder siden, at året på Paul Petersens Idrætsinstitut sluttede. Det var et fantastisk, lærerigt og oplevelsesfyldt år, som jeg har taget meget med fra. Det største er at have modet til at være nysgerrig på helt nye ting herhjemme. Har hængt meget fast i min identitet som skiløber, og ikke fundet min vej herhjemme endnu. Men Paul-P året har gjort mig modig til at springe ud i noget helt nyt herhjemme, (eller også har Rasmus,ved det ik,) trods at det er imod alle mine principper, som har fulgt mig på eventyret med ski under fødderne. Dengang handlede det om at være så fritstillet som muligt, så få udgifter og rutiner som muligt, ingen skemalagte dage, tag en dag ad gangen. Nu snakker vi lån, et fast job, en masse gøremål og “pligter”. Faktisk alle de ting, jeg har negligeret de sidste mange år, som nu er en del af hverdags-pakken, som jeg aldrig har prøvet før. Og netop derfor glæder jeg mig helt uendelig meget, til at starte dette kapitel. Man må ikke stoppe sin egen udvikling og nysgerrighed i nye retninger, bare for at stå fast ved sine tidligere principper. Man har et standpunkt til man tager et nyt. Åbenbart.

38227530_10214230427767093_2882875868340813824_n
Den store dag, hvor jeg får hænderne fulde af  certifikater, der fortæller, at jeg er god til at videregive leg til andre mennekser! 

Jeg har fået job som personlig træner, holdinstruktør og receptionist i Fitness DK, og jeg glæder mig til at bruge kræfter med mine mange nye kompetencer som træner. Der skal kæmpes for at få banket et netværk op i Køge omegn, hvis det til nærmelsesvis skal svare til det jeg har i Kbh. Men jeg føler mig omringet af gode kollegaer allerede, min bedste veninde og kæreste har bygget et stjernelækkert hus dernede, samt min studieveninde som bor i bymidten – så helt alene er vi ikke, og hvor der er vilje er der vej.  Mens jeg sidder her i solen og sveder, kredser mine tanker pludselig om skiløb igen. Jeg kan godt mærke det er ved at være længe siden nu, men jeg smiler heldigvis ved tanken om, at det hele stadigvæk kan kombineres!

38246142_10214230434087251_3875757442570649600_n

OBS: VI HAR STAIDG EN PISSELÆKKER LEJLIGHED TIL SALG I HJERTET AF VALBY. TJECK DET UD OG DEL ELLER KØB! https://home.dk/boligkatalog/koebenhavn/2500/ejerlejligheder/peder_hjorts_vej_1_2_tv_113p00050.aspx

 

TRINE DJ BLOG #74

Tiden flyver afsted på Paul Petersens. Man plejer at sige tiden flyver når man har det sjovt. Og jeg tænker tit – hvorfor helvede det skal være sådan? Det er irriterende! – Når du har det sjovt, vil du netop gerne blive i det, så lang tid som muligt, og lege videre og udvikle dig endnu mere. Og det er præcis dén følelse jeg har i kroppen nu her, på falderebet, hvor det er 1 måned tilbage af PP.

30724496_10156315229957679_5442222162490425344_nFrankrig, Fontainebleu. Verdensklasse omgivelser

Da jeg startede var jeg overbevist om, at det sværeste ville være de strukturerede rammer i studielivet, som ikke lige giver plads til de spontane ture og eventyr i ny og næ, som jeg er så vant til. Meeeeen, det har nu vist sig ikke at være problemet. For de faste skemalagte rammer på PP, har egentlig fungeret rigtig godt i mit hovedet. Jeg har kunne lægge tankerne lidt væk,  bare møde op, nyde at tage imod undervisning og suge til mig og ikke give så meget tilbage den anden vej, til at starte med. Ikke to dage har været ens – og det er nok nøgleordet for hvad jeg synes mine hverdage skal indebærer. Massere variation (og tosserier!!)

30729969_10155584759739423_7089518553467977728_nLine-Pigen <3 

Afsti-afsted
Og tiden på PP, har stadig lukket op for både ture og eventyr!
Siden studieturen i Klitmøller og til Azorerne (blog #73) har vi netop været på vores sidste tur i Fontainebleu. Et klatremekka uden lige, lidt uden for Paris, hvor der er 10.000 km2 boulderklipper, som bare ligger klar i de smukkeste omgivelser, til at gå amok i. Vi var 40 afsted, sov i telt hver nat, hyggede om bålet om aftenen, fortalte røverhistorier og delte personlige oplevelser gennem livet. En helt anderledes tur, end hvad jeg ellers er vant til, og helt sikkert ikke den sidste af slagsen.

IMG_0007Min yoga/klatrerunderviser aka. Onkel-E. Frankrig, Fontainebleu

Derudover har jeg været afsted som skiinstruktør på 4 ture, faktisk i alle ferier der har været på PP. Den første var i Østrig på Surf’ & Ski testtur (blog #72)
Den næste var uge 7, hvor min kæreste Rasmus og jeg var instruktør sammen på Københavns Skiklub tur til Schweitz, Laax. Vi underviste unger i alderen 7-12 år, og havde en fest i puddersne, mellem træerne og i parken sammen.
Dertil røg der en weekendtur på til Sverige, Ulricehamn, hvor jeg underviste som Freestyle instruktør for Hareskovens skiklub,, som primært var mit eget talent hold, som jeg underviser hver tirsdag, på trampolinerne for at blive bedre i parken. Så det var megafedt at se progressionerne fra off-snow træning, til det rigtige skiklub i parken.

IMG_2542
Mit A-team! Freestylere fra Hareskovens Skiklub 

Sidst, men ikke mindst, tog jeg mit andet praktik forløb hos Sportsefterskolen Sjælsølund, som til min egen store overraskelse, havde en skitur for hele skolen til Geilo, dén samme uge.  Jeg skulle agere Freestyle instruktør og var med et helt fantastisk lærerteam hele ugen. Jeg havde fornøjelsen af nogle unge dygtige skiløbere, som gav den max gas, og som jeg selv lærte meget af, på selve pisten. Det var en mega givende og motiverende tur!

29342526_1681478738581161_4089718603198750564_nGeilo med Sjælsølund Sportsefterskole, photocredit: Jakob Skov

Personlig udvikling
Jeg er snot forvirret over min egen udvikling for tiden, og den tager røven på mig, for jeg kan ikke følge med. Jeg er pt. et sted i mit liv, som er lige på grænsen til et kæmpe skift, og mine tanker flyver rundt. Den ene uge er jeg tilbage på sporet, med et skiftende rejseliv som bliver en kombination af undervisningsture på ski, nye træningstiltag og oplevelser i nye kontinenter . Den næste uge har jeg set mig varm på et drømmehus i skoven, hvor der er plads til tre unger med min vildt dejlige kæreste…
Der er umiddelbart riiiiiimelig langt mellem de to tankegange. Jeg læner mig mest op af den første, fordi jeg kender dén hverdag bedst, er mest tryg, og kan frit variere dagene som jeg ønsker. MEN det er ikke en hemmelighed, at det pt. trækker mig mod den modsatte tankegang, fordi jeg oprigtigt føler, at der nærmest er MERE eventyr i, at blive hjemme for en gangs skyld og prøve at få et liv op at stå her. Det er mere nyt for mig. Der er pludselig kommet et hav af muligheder og ideer jeg rent faktisk kan føre ud i livet! Men det sku skræmmende at stå overfor så pludseligt… OG MEGA SPÆNDENDE. Stay Tuned 😉

IMG_2562 kopi

TRINE DJ Blog #73 – Azorerne

STUDIETUR PÅ AZORERNE
HOLD KÆFT EN TUR! 16 lange dage har budt på stortset alt, hvad en eventyrlysten sjæl kan ønske sig. Jeg er selv en energibombe og vil allerhelst være aktiv konstant og hele tiden – meeeeeen jeg er blevet overrasket over det evige energiniveau hernede. Vi er en klasse med 35 elever, som er af samme støbning. Derfor er der konstant initiativer, så snart der ikke er skema planlagte aktiviteter. Folk kan simpelthen ikke lade være, men jeg er virkelig klar til en ordentlig pause nu. WAUW, vi har haft nogle vilde dage på Azorerne!

IMG_1259

Øen Terceira
Da vi tog afsted fra Kastrup lufthavn kl. kolort om morgenen, havde vi ingen ide om hvad der ventede os. Hverken lærere eller elever kendte til Azorerne. Det eneste der var meddelt, var at vi ramte absolut lav sæson, pissekoldt vand, og ø-vejr som kunne være alt fra den værste efterårstristhed til den lækreste sommerdag.
Lav-sæsonen gjorde, at der var særdeles fredelig stemning på den lille ø. Effektivitet og tempo findes ikke, så vi gjorde os YDERST bemærkede, da vi valfartede øens vinteridyl, i sportstøj og solbriller. De lokale kiggede på os som et gratis cirkus bestående af vildfarede dyr…

Vi skulle bo på 4-stjernet hotel, inkl. morgenmad, som jo er et vidt begreb i udlandet. Morgenmad bestående af hvidt toastbrød og marmelade i 16 dage, kunne godt være en morgen-killer… 
Men vi blev klogere, og heldigvis positivt overrasket. Aldrig har mine forventninger føltes så lave, ifht. standarten vi ankom til! Vi snakker store, fede, lækre 4-mands hotelværelser, med badekar og køkken. Altaner direkte ud til stort fællesareal, til boldspil, yoga og hygge, omgivet af palmer. I midten en stor (iskold) swimmingpool, og et 40 graders udendørs hottub til fri benyttelse + lille, (men stinkende) træningscenter. Morgenmaden var en overvældende omgang buffet, gratis varm kakao/kaffe maskine, med scamble eggs, bacon, pandekager, og alt dertil hørende.

IMG_3398 IMG_3407

Mellem palmerne, blev hængt slacklines op, som udfordrer balancen, og giver et bevægeligt underlag, ligesom på et surfboard. Det varede ikke længe før folk havde fanget den nye teknik og begyndte at være kreative og konkurrencelystne på den tynde line.

IMG_0862

SURF’S UP DUDE
Der var udsigt direkte til havet, som i øvrigt kun lå en trappes afstand under hotellet, hvor alt surfing foregik. Her fik vi mange timer til at gå!

De fleste morgener startede med surfing, hvis bølgerne var surfable. Der var aftale med en lokal surferdude og hans kone, som lejede udstyr ud, og tog os med i bølgerne sammen med vores egne 2 langhårede, seje PP-lærere, som i den grad også kan finde ud af det. Der blev snakket orientering af bølger, position, teknik og sikkerhed, og så var det bare at kaste sig ud i Atlanterhavet og kæmpe sin kamp. De er satans stædige de bølger, og ikke meget for at lege, i stedet kaster de os af helvedes til helt uden at give en advarsel….

IMG_0684

Meeeeeen, som konkurrencemenneske og PP-elev overgår vi selvfølelig bølgernes stædighed, og når vi viser dem hvem som bestemmer, ser det sådan ud:

IMG_1163
Surferbaben Anemone!

De fleste nåede at få succesoplevelser med surfing. Ting tar’ tid, tålmodighed er en dyd. Surfing tar’ RIGTIG lang tid. Vi prøvede alt fra clean, små begynder bølger, til hardcore 3 meter dræber-bølger. Når du mærker naturens vilde kræfter på egen krop, sætter det for alvor adrenalinen i gang. Ingen kom til skade, men det er umuligt ikke at miste kontrollen en gang i mellem i de kraftfulde bølger, og med mange mennesker i vandet. Jeg skal da ikke være bleg for en indrømme, at jeg en enkelt gang selv, bad for mit liv under vandet, da jeg blev kastet af toppen af en kæmpe bølge og taget halvvejs med ind mod bredden, uden at kunne få luft. Jeg var panikken! Dén dag lærte jeg meget. Det hele handler om at kunne navigerer rigtigt i vandet, læse bølgerne og ikke mindst være modig og springe ud i det. Modige, det blev vi!

Scootetur

På vores første fridag skulle øen udforskes med 100 km/t fra scooter. Vi var 17 fra klassen som sammen dannede ”scooterbanden” bestående af 10 scootere og de mest oldschool hjelme. Først gik turen til ekstremt frodigt natur i et vulkanområde, derefter blev der længere mellem stopsne, fordi vi simpelthen chillede så vildt med vinden i håret og fart over feltet i idylliske omgivelser. Øen var ret utrolig at opleve på denne måde. Vi kørte på øde, snoede skovstier, i tætbevokset buskads, og øen rundt langs kystvejen med konstant udsigt udover havet, bølgerne, klipperne, de små farvede kalkhuse og den rolige ø-stemning. Vi var høje på livet. Turen endte i bælgravende mørke efter 11 timer, fuldstændig mætte på oplevelser.

IMG_1027

IMG_3552

IMG_3692

Dykkertur
På vores anden fridag, forventede jeg at give mig selv fri til at hvile skinkerne hjemme, og hverken træne, surfe, hike eller lign. Meeeeeen, vi fik sku verdens fedeste tilbud om morgenen. Louise havde tryllet, og arrangeret en spontan dykkertur for hende, Magnus og jeg. På en time spiste vi morgenmad, pakkede vores lort og hoppede på den lokale bus, sydpå til en anden stor kystby, hvor dykkercentret lå. En chilleren dykkerfyr tog imod os, vi afstemte forventninger til dykket, som pludselig blev til to, i og med han tilbød os et dyk mere på et vrag. SÅ SEJT! Vraget var fra 1878. Et skib på 18 meter som var blevet taget af den skiftende, stærke vind som ikke er til at regne med omkring øen. Det var en spændene tur, og ikke mindst spændende at få frisket dykkerteknikken op i praksis igen.

UNADJUSTEDNONRAW_thumb_76f
Venstre del af vraget, som er blevet godt smadret af bølger.

UNADJUSTEDNONRAW_thumb_77e
Mine flæske-kinder sidder i vejen for smilet…. 

Yoga
Yoga/meditation er en rimelig stor del af uddannelsen, og ikke mindst på turen. Jeg er endelig begyndt at mærke tydelige effekter af det, både på godt og ondt. I denne omgang har de fleste af os, virkelig mærket åndedrætsøvelsernes intense virkning. Der har været sessions, hvor personlig udvikling er i fokus og ærlig- og åbenhed resulterer i et kæmpe følelsesorgie. Vores lærer Esben er ret unik og får selv de store mænd til at åbne for tårekanalerne engang i mellem. Har selv fået udløst en del sorg, i og med det går dristigt ned ad bakke med min far pga. blodpropper i hjernen. Det er en unik stemning der skabes, når 35 voksne mennesker lukker op for hinandens inderste problemer, som vi alle, i forskellige grad går rundt og bakser med, hver dag.

Vi er flere fra klassen som har stiftet bekendtskab med NADA, altså nåle i ansigtet og ørerne, som sættes på nogle trickerpunkter, og dermed sætter nogle vilde oplevelser og tanker i gang, for at arbejde med følelserne. Jeg har lært meget om mig selv på den her tur. Og om andre. Min bevidsthed, på små ting i en proces, er blevet langt vigtigere for mig, end bare at kæmpe kampen direkte mod målet.

IMG_0465
..Når de hårde drenge kommer i kontakt med deres indre 

 IMG_1273

Tak til de tre svedigste lærer som får det her til at ske: Daddy-Sander, Shaka-guru og Onkel-E

Kæmpe fælleskrammer til X-Outdoor holdet for legendarisk tur!

TRINE DJ BLOG #72

FullSizeRender
Allerførst, hurra for at Brøndby-Brian og jeg løb vores første 10 km i streg nogensinde, WOW! Velfortjent nougatcrossiant (det ultimative sportsmad – hver dag…) 

Praktik ophold i Østrig
3 måneder af studiet er næsten gået, hvilket betyder at vi har været til livredder og svømmeeksamen som begge gik godt, og har en eksamen mere lige om hjørnet. Desuden har vi haft en uge i praktik som endte lidt anderledes end først forventet. Jeg søgte praktiksteder med primært fokus på mental coaching af atleter samt fysisk træning. Jeg brugte virkelig mit netværk så godt som jeg havde lært, og startede inde ved Team Danmark og endte med private virksomheder og til sidst individuelle ildsjæle der havde atleter i fokus. MEN, fik ikke plads nogen steder da mit praktikophold minimum skulle vare 3 måneder eller jeg skulle komme med en universitetsgrad. Så hvis i kender nogle relevante steder at søge ind igen i uge 11, er jeg meget interesseret i at høre fra dig, så jeg kan udvide horisonten for interessante job i Danmark.

Mit solide netværk i skimiljøet virker stadig langt bedre end mit nye i det danske, så jeg blev inviteret med som skiinstruktør i Østrig på en stor camp med ca. 400 gæster, nærmere betegnet SNOWCAMP som butikkerne Surf & Ski står bag. Det er en skitest tur, hvor alle leverandørerne tager 800 forskellige par ski med, som frit kan køres på i løbet af ugen. På den måde bliver det muligt at  finde netop DIN nye yndlingsski, samtidig med du får en masse fif af de bedste instruktører til, hvordan du kan kører skien bedst muligt.

Jeg glædede mig som et lille barn, til at klikke i skiene igen. En uge på Sölden gletcheren med alt betalt, det hyggeligste selskab og en masse undervisningserfaring!?…. Hmmmmmm, kæmpe stort JA TAK herfra!

FullSizeRender2
YESHEDSFØLELSE OG KÆMPE KANO-SMIL! 

Og det var fedt! Og tiltrængt! Og perfekte forhold! Og selvom der var noget på programmet fra morgen til sen aften, er jeg nærværende på en helt anden måde end derhjemme. Jeg finder så meget ro i mig selv på sådan en tur, hvor det sociale og sportslige er den i helt rigtig balance.

Sportsligt på forskellige måder naturligvis. Der bliver f.eks. også underholdt med konkurrencer, hvor man vinder fede præmier (ski og rejsebags) for at danse bedst til en led omgang ”dakke-dak” musik med letpåklædte dansechicks.

Jeg underviste 4 timer hver dag, på freestyle workshops. Folk blev, med det samme, bidt af den hurtige udvikling, når de snuser til teknikkerne ved at køre baglæns, lave 180’ere, piruetter og forskellige hop. Mange af de samme vender tilbage morgenen efter og fortæller det er det sjoveste skiløb de længe har prøvet. Det er en nem succes fordi der er så meget leg i det, og der ikke skal nørdes i detaljer til at starte med, men bare gi’es gas og finde modet frem til nogle lidt grænseoverskidende moves på skiene 😉 Når jeg siger leg, så mener jeg altså at de 50-60 årige har ligeså meget gå-på mod, til at få noget luft under skiene som de helt unge gutter. Jeg blev imponeret!

FullSizeRender1
Hvad, hvem og hvor?? Min elevs forsøg på 360’er udover en kant. Det er godt med bløde landinger. 

Fra atlet til ???
I yoga faget bliver jeg tit inspireret. Specielt når det kommer snakke om filosofi på banen. Vi læste på et tidspunkt om en kvinde, der identificerede sig med en masse roller, som det moderne samfund stillede krav til. Hver dag stræbte hun efter at leve op til. f.eks. karrierekvinden, overskudsmoren og modellen, som gjorde at hendes forventning til succes, stod højt på listen fra morgen til aften. Hun var dygtig og levede ofte op til forventningerne, fordi hun hver dag kæmpede sig igennem og opnåede hvad hun ville, men hun fik aldrig ro på og slap forventningerne om hvem hun var, fordi hun identificerede sig med roller hun ikke var. Det er jeg sikker på der er MANGE af os som kan nikke genkendende til.

Jeg kunne i høj grad se mig selv i flere af situationerne. Efter jeg ikke kører professionelt freestyle skiing længere, stiller jeg bestemt også spørgsmålstegn til, hvem og hvad jeg så er? Det er svært at gøre sig klog på, når hele min identitet lå som skiløber og dér jeg fandt roen og anerkendelsen, som var så tilfredsstillende for mig. Min ”rolle” i DK føles anderledes, ikke dårlig, men jeg begynder at finde ud af, at det er skrup forkert af mig at søge samme ”følelse i livet” som dengang livet kørte i bjergene. Jeg kan ikke definerer min ”rolle” endnu, men jeg er blevet bevidst om forskellen på at have en rolle som klæder mig, og en rolle jeg ikke skal gøre noget for, at opnå. Det sidste er nok lige præcis det man kalder, at være sig selv, og med 10 måneder på PP studiet, tror jeg det bliver nemmere at definere hvem og hvad jeg så er. Det er i hvert fald en ny slags rejse lige nu, og det er fedt at gennemgå den med andre sportsfreaks i et meget udviklende miljø.

Next up: Anatomi eksamen, julehygge og surftur til Azorerne!

loui+trine
Dykkerinstruktøren Louise, viser mig lige hvordan acro-yoga forregår… Jeg blev fan!