Dansk freestyle stortalent stadig skadet

  • 10. maj 2016

Af Ane Carlsen – 10. maj 2016 – Kilde: Artikel

”Som 11-årig havde jeg clearet den 10 meter lange box i Avoriaz, samt sat mine første 180’ere og 360’ere. Det viste sig at være nok til en 2. plads i de voksne kvinders række, da jeg for første gang stillede op til DM i slopestyle i 2004. Et par år senere vandt jeg alt hvad der kunne vindes i freestyle-disciplinerne; slopestyle, halfpipe og big air/box session. Siden da har jeg deltaget ved DM, og jeg i dag har høstet 18 DM freestyle guldmedaljer, samt en 4 og 5. plads ved freeride DM.”

Trine Dalberg Jørgensen fik som 3-årig spændt de første par ski på fødderne og drønede ned ad pisten i en sele i hælene på sin ældste storesbror når hele familien var samlet i Vallåsen ca. 30 minutter fra deres sommerhus.

riders-03

”Som 10 årig fik jeg mine første twintip ski (trick ski) i julegave, da min bror Rasmus D.J. (Rasmus D.J. er Rasmus’ kælenavn, som står for Rasmus Dalberg Jørgensen) havde overført sin interesse for freestyle skiing til mig, hvilket gav mig en masse træningsmuligheder, da han var på sæson i Frankrig”.

”Lige siden jeg rejste ned til Rasmus for første gang i 4. klasse og stod på ski flere uger i træk, vidste jeg med det samme, at det kun kunne gå for langsomt med at gøre folkeskolen færdig og komme afsted ligesom Rasmus.”

Trine D.J. blev inviteret med på forskellige sponsorture med ”de store drenge”, som Trine selv kaldte brødrene og deres venner, for at filme til RAD Films danske skifilm. Sidenhen har hun været med i alt i fire film.

skiforbund-02

Mit livs største eventyr som 15-årig
Efter 10. klasse rejste en skoletræt Trine til New Zealand med sin bror Rasmus, som boede i autocamper og trænede i parken dagen lang. ”Det var mit livs største eventyr som 15årig”, fortæller Trine glad og stolt.

Derefter knoklede Trine hårdt med forskellige jobs, for at spare nok op til sin første fulde vintersæson. Som 17 årig gik drømmen i opfyldelse, og hun tog med sin bror Rasmus D.J. til Val Thorens i Frankrig. Hun brugte størstedelen af tiden i parken, hvor udviklingen tog fart, og hvor Trines tricks efter 5½ måneds træning begyndte at være som de skulle. Trine begyndte sin egen blog om træningen og eventyret på ski (www.trinedj.dk.) og efter to sæsoner i Val Thorens, deltog hun i sine første to internationale konkurrencer; SFR Tour i Val Thorens og Austrian Open i Østrig. Begge gange blev til en 8. plads.

skiforbund-03

Potentiale til X-games
Traditionen tro deltog Trine igen i DM og landede en perfekt ”900” (et særligt trick, hvor man spinder 2½ omgange om sig selv). Hun blev bedømt på lige fod med drengene, og fik en imponerende 8.plads, og fik derudover en meget betydningsfuld kommentar med fra det franske dommerpanel om, at hun havde potentiale til at kunne deltage i X-games, der bliver betragtet som noget af det ypperste inden for freestyle ski. ”Jeg har aldrig nogensinde været så stolt som dengang, og dette har været den mest succesrige oplevelse nogensinde” fortæller Trine glad.

skiforbund-04

Skaderne ødelagde konkurrencemulighederne
Slopestyle-disciplinen var netop kommet på OL programmet, og 18-årige Trine begyndte efter nogle måneders træning i New Zealand at planlægge rejser til forskellige World Cups med håbet om at kunne deltage som den første danske kvinde nogensinde. Hun og en tysk veninde meldte sig derfor til en stor international konkurrence, NZ Open for at kvalificere sig, men noget gik helt galt, da Trine kørte sit run. ”Jeg kunne mærke, at jeg kom lidt skævt ind i tricket, men kom fint rundt og landede så i bagvægt ned bag på skiene. Sneen var slushy i landingen, og i det jeg trækker mig op, twister mit højre knæ og bom, så ligger jeg der. Jeg følte ikke, at det gjorde synderligt ondt, men nogle signaler blev alligevel sendt til min hjerne, for jeg blev liggende med tårer i øjnene og var helt bevidst om, at knæet føltes mærkeligt. Folk og læger kom hen til mig, og da jeg kom på benene og prøvede at støtte på benet, kollapsede det fuldstændig under mig”

Scanningerne på hospitalet viste et overrevet korsbånd og en ødelagt menisk.

”Da den New Zealandske fysioterapeut fortalte, at jeg skulle hjem til Danmark og opereres, og at det ville tage et sted mellem 9 måneder og tre 3 år før jeg var rigtig på benene igen, brød jeg for alvor sammen.”

Først efter 11 måneders fokuseret genoptræning og et nyt korsbånd, var Trine igen klar til at komme på ski. Men pludselig føltes alting grænseoverskridende og mange kampe skulle overvindes, for at få en smule succesoplevelse i parken, fortæller Trine.

Det blev et slag i hovedet og et bump på vejen for motivationen, da Trine erfarede, at hun havde for ondt til at kunne sigte mod Worldcup og OL. Vinteren og sommeren 2013 og 2014 gik med fokuseret fysisk træning med broderen Rasmus. D.J. og samtaler med en mental træner. Herefter besluttede Trine at tage på sæson med sin danske skiveninde Isabella Tvede, som også er kendt fra det danske freestyle miljø. ”Jeg glædede mig helt vanvittigt meget til at tage et nyt sted hen, hvor mit eneste fokus var at lege skiløbet ind igen, og at få glæden tilbage ved det.” Træningen gik godt, OL 2018 stod atter på to-do listen, og humøret var flyvende.

skiforbund-05

Begge korsbånd og et ledbånd
”Der skulle afholdes to store konkurrencer i Mammoth, USA og jeg blev tilmeldt dem begge.” Ved US Grand Prix, som var et kæmpe stævne, var størstedelen af verdenseliten mødt op. Banen var voldsomt stor, men målet var bare at gennemføre og at have en succesoplevelse ved det. Desværre falder Trine og vrider knæet, skriger højt og er, som hun selv forklarer det, helt klar over at sæsonen var slut. Denne gang havde Trine revet begge korsbånd og et ledbånd over.

”Den psykiske smerte var den værste, fordi jeg vidste, at jeg skulle hjem” fortæller hun. Trine fik en stor skinne, som skulle holde benet og knæet fast i en bestemt position i tre måneder, så hendes bagerste korsbånd kunne hele. Efter seks måneder blev hun opereret, og derefter ventede seks måneder med forskellige skinner på benet. Trines skadesforløb blev sat til 1,5-2 år, før hun kunne komme på ski igen.

Hun går nu til genoptræning fire gange om ugen, knæet har det godt, og det bliver heldigvis konstant stærkere og stærkere. Eksperter og fysioterapeut kom dog tidligt i forløbet med en hård udmelding; Hvis Trine i fremtiden ville lære sin børn at stå på ski, så var det slut med for hende at dyrke risikofyldt skiløb fremover.

”Mine knæ har ikke råd til at komme ud for en skade mere af denne slags. Det har taget mig mange måneder at acceptere, at jeg er nødt til at omlægge mine planer. Men jeg glæder mig helt vildt meget til forhåbentligt at starte på et nyt kapitel i mit liv efter sommeren. Jeg er blevet ældre, mere selvstændig og har taget ved lære af hele skadesprocessen og den store erfaring, de sidste 10 år i ski-miljøet har givet mig. Det er spændende at se, hvor jeg ender en dag. Livet er lærerigt og fremtiden må vise hvilken vej, jeg går”.